Tale til 200-års-jubilæet i Vennesla

I dag er det 200 år siden, at Norge blev frigjort fra Danmark. Det var den 17. maj 1814, at Norge blev et selvstændigt land med dets egen nationalitet. I dag er vi samlet som en stor blandet gruppe af mange nationaliteter. Vi er kommet hertil fra enten Danmark, Sverige eller Finland. Vi er fire forskellige lande, men vi er alle en del af Norden.

I løbet af de 200 år, der er gået, er der sket store forandringer. Der er blevet dannet et større fællesskab, og trods de mange forskelligheder, er der også mange ligheder. Vi er f eks. baseret på det samme værdiggrundlag. Lighederne mellem velfærdsopgaverne er så store, at der er tale om ”den nordiske velfærdsmodel”. Disse ligheder gør det muligt for os, at bevare et samarbejde, hvor der kan udveksles erfaringer på tværs af landegrænserne og dermed udvikle samfundet inden for det sociale omfang. Dette kan være årssagen til, at vi er blandt verdens mest ligestillede lande. Forskellene mellem befolkningen i Norden er lille og det kan ses i samfundet. 

Men selvom der mange positive faktorer ved at være en del af Norden, kan sammenholdet altid forbedres, og det er dét vi skal fokusere på. Det kan både være inden for det politiske område og det kulturelle område. Hvordan kan vi som individuelle og som et fællesskab udvikle os, så at vi kan få en bedre forståelse for hinanden, og dermed overveje nye idéer og visioner om den nærmeste fremtid? 

Der skal være plads til at kunne gøre nye tanker om samfundet, og der skal kunne være plads til at sætte ting under debat, for at finde frem til en løsning. Uanset hvad vi kommer frem til, skal vi se på løsningen med et åbent sind. Vi behøver ikke at forstå de problemer og løsninger, der bliver taget op i diskussionerne, men vi skal lære at acceptere dem. Ikke alle kan tilfredsstilles på en gang. Derfor må vi nogle gange bøje os og gå på kompromis med hinanden, for at skabe et tryggere samfund. F eks. samtidigt med, at vi kommer med nye idéer til fremtiden, bevarer vi også nogle vigtige traditioner, som er med til at skabe en landsidentitet og en nationalitet. 

Traditioner bliver bevaret gennem generationer for hele tiden at minde os om, hvor vi kommer fra og hvem vi er. Men nogle traditioner er også til for at blive brudt. Vores holdninger til traditioner ændres hele tiden. Se bare på litteraturen som et eksempel. Litteraturens udvikling er gået fra at være traditionel og præget af samfundets love til at være fri og kontroversiel. Tilbage i 1922 udgav Broby digtsamlingen ”BLOD”, som endte med at slæbe ham i retten, da den blev et opgør mod det etablerede borgerlige moralkodeks. Vi har et lignende eksempel på Broby i dag, Yahya Hassan. Han udgav digtsamlingen ”Yahya Hassan”, som var med til at vække stor debat om ghettoerne i det danske samfund. 

Begge forfattere har brudt det traditionelle samfundsideal med ytringsfriheden ved deres side. De brugte retten til at ytre sig, til at konfrontere samfundet og sætte problemer under debat. De viste, at man nogle gange bliver nødt til at bryde igennem muren for at samfundet kan erkende de problemer, der aldrig bliver sat til diskussion. Det er sådan, at vi skaber et mere åbent og trygt skandinavisk fællesskab. Et sammenhold med plads til alle.

Jane Tran